Er du Samværds nye kommunikationsgeni?

I de næste to år skal legestuerne på plejehjem udbredes og gøres landsdækkende med støtte fra Nordea-fonden, og vi skal have forankret legestuerne i lokalsamfundene. I den forbindelse har vi brug for en stærk kommunikationspersonlighed, der kan formidle de mange gribende øjeblikke i fængslende Facebookvideoer, udtænke skæve markedsføringsstrategier, engagere lokalmedier, drive ambassadørnetværk, opdatere vores hjemmeside og konsekvent tænke ud af boksen i samarbejde med vores to projektledere.

Er det dig? Kender du nogen i dit netværk? Hjælp os med at finde den helt rigtige og del endelig stillingsopslaget med andre i dit netværk.

Jobbet er i Aarhus, 25-30 timer/ugen. Ansøgningsfrist 25. november 2019.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning – se mere i jobopslaget her 

Foto: Sisse Dupont